“Kvisten er et sted, hvor der ingen fordømmelse er. Man bliver taget alvorligt, og man bliver hørt.”

-Hanne, 53 år fra Bording

Myter

Der findes adskillige myter omkring seksuelt misbrug. Her på siden kan du få bekræftet eller afkræftet en række af dem. Læs også mere om specifikke myter for kvinder og myter for mænd

Myte: Det er kun piger der udsættes for seksuelt misbrug

Realitet: Der er flest piger, der udsættes for seksuelle overgreb, men der er også mange drenge. Når en mand krænker en dreng, er det ikke nødvendigvis et udtryk for homoseksualitet, men snarere fordi seksuelle krænkelser ikke kun er seksuelle, men også en magtdemonstration og et spørgsmål om krænkelser generelt. Krænkeren er større, stærkere og mere vidende. Krænkeren har magt og autoritet. Drenge bliver heller ikke homoseksuelle af at være blevet krænket af en mand – måske tværtimod

Myte: Hvis man får udløsning, når en voksen misbruger en seksuelt, er det fordi man i virkeligheden gerne vil have det

Realitet: Mænd kan reagere rent fysisk på stimulation, det vil sige at få erektion og udløsning uden psykisk og mentalt at være ophidsede. En af måderne, en krænker kan få et barn til at tie om overgrebet, er at overbevise barnet om, at det “selv ville”, fordi det følte seksuel ophidselse. “Du nød det, du ville selv”, siger de. Mange børn – både piger og drenge – føler skyld og skam, fordi de reagerede seksuelt under overgrebet. Men seksuelle reaktioner er almindelige i en seksuel situation. Det betyder ikke, at barnet ønskede at opleve det, eller forstod, hvad det var udtryk for, da det skete.

Myte: Krænkere er sociale eller seksuelle afvigere

Realitet: Den typiske krænker kan være hvem som helst. Der er ingen (ydre!) fællestræk eller særpræg. De er ofte hårdtarbejdende og respektable, tilsyneladende gennemsnitlige mænd og kvinder. Det kan være politibetjente, skolelærere, ledere fra erhvervslivet, respektable kvinder fra det højere selvskabsliv, murere, læger, alkoholikere og præster. De fælles træk, de besidder, er psykologiske snarere end sociale, kulturelle, racemæssige eller økonomiske.

Myte: Når man har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, vil man som voksen udvikle sig til selv at blive krænker

Realitet: Når man er blevet seksuelt misbrugt i barndommen, har en voksen brudt og krænket ens fysiske og psykiske grænser. Derfor vil mange, der har været udsat for seksuelt misbrug have problemer med at mærke og forstå både egne og andres grænser, og i ganske få tilfælde kan man ende med selv at krænke andre. Typisk vil man dog i langt flere tilfælde udvikle sig til sin egen værste krænker; det vil sige, at man ikke respekterer sig selv og sine egne grænser (på sammen måde som krænkeren ikke respekterede ens grænser, da man var barn).

Myte: Incest sker som reaktion på seksuelle afsavn

Realitet: De fleste krænkere har et aktivt seksualliv inden for ægteskabets rammer. De krænker børn for at opnå en følelse af magt og kontrol, eller på grund af den betingelsesløse og ikke-truende kærlighed, som kun børn kan give. Skønt disse behov og lyster kan få en seksuel udformning, er seksuelle afsavn kun sjældent udgangspunktet. Det er nærmere et emotionelt eller psykologisk afsavn i form af kontrol.

Myte: Seksuelt misbrug af børn forekommer kun i fattige, uuddannede og socialt belastede familier, eller i isolerede og tilbagestående lokalsamfund

Realitet: Incest er skånselsløst demokratisk! Incest og seksuelt misbrug forekommer på tværs af alle sociale og økonomiske grænser.

Myte: Incest og seksuelt misbrug af mindreårige er en sjælden foreteelse

Realitet: Først så sent som i begyndelsen af firserne begyndte vi at forstå omfanget af seksuelle overgreb mod børn. Før den tid troede de fleste, at incest kun forekom i én ud af hundrede tusinde familier. Men mindst et barn ud af ti, bliver inden det fylder 18 år, udsat for seksuelle overgreb.

Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.