“Kvisten er et sted, hvor der ingen fordømmelse er. Man bliver taget alvorligt, og man bliver hørt.”

-Hanne, 53 år fra Bording

Individuel terapi

Hvis du har været udsat for seksuelle overgreb, kan du have behov for at tale om det. 

Alle personer over 18 år kan henvende sig til Kvisten. Kvisten tilbyder individuelle samtaler eller samtaleforløb med en frivillig behandler fra Kvisten.

Efter den første kontakt pr. telefon eller mail vil et samtaleforløb typisk starte med en indledende samtale mellem dig og Kvistens frivillige behandlere, hvor I sammen kan finde ud af, om det Kvisten kan tilbyde, er det rigtige for dig lige nu. Vi hjælper meget gerne med at finde andre tilbud, i eller udenfor Kvisten, hvis det er det, I bliver enige om.

En individuel samtale varer ca. en time og foregår typisk hver eller hver anden uge, og et samtaleforløb kan strække sig over en til flere måneder efter behov og aftale.

Læs også om Gruppeterapi 

Interesseret i individuel terapi?

Før jeg fik hjælp ved Kvisten, var jeg om bord på et kørende tog, som jeg ikke kunne stoppe. Jeg mærkede ikke følelserne, før det var for sent, og jeg vendte vreden mod dem, der var mig nærmest. I dag kan jeg bedre kontrollere mine følelser og forstå, hvad der sker.

Nina, 33 år fra Silkeborg